Nyheder Velkommen til vores nye hjemmeside

Tennis Juniorcamp 2025

Gilleleje Tennis Klub byder i samarbejde med DGI og DTF alle børn og unge i alderen 8 til 15 år velkommen til Tennis Juniorcamp 2025 i uge 27. Campen foregår mandag til torsdag kl. 9.00-13.00 hver dag (30/6 - 3/7).

Er du klar til en sommer fyldt med sjov, sport og nye venner? Vores tenniscamp er den perfekte mulighed for børn, der elsker tennis og ønsker at forbedre deres færdigheder på banen eller børn, der ønsker at prøve tennis af.

Hvad kan du forvente?

I løbet af ugen vil du sammen med dygtige trænere komme rundt om alle tennisspillets aspekter, alt sammen tilpasset dit niveau og med en sjov og legende tilgang. Udover tennis vil der være masser af sjove aktiviteter og spil, der sikrer, at du har det sjovt hele dagen. Mød andre børn, der deler din passion for tennis og skab nye venskaber.

Praktisk

Medbring tøj og sko til træning udendørs i alt slags vejr (den danske sommer kan byde på lidt af hvert). Medbring din egen ketcher, hvis du har, ellers kan du låne en af klubben. Der vil være frugt til alle hver dag, men medbring drikkedunk og en lille madpakke til frokost.

Pris

599,00 kr

Inkluderer frugt og t-shirt

TILMELDING

via DGI's hjemmeside:

TILMELD DIG HER

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt DGI Nordsjælland tlf. 79404700, og hør hvordan. Læs mere på www.dgi.dk/friplads