Kære juniorer i Gilleleje Tennisklub 2017

Så er det ved at være tid til at sommersæsonen skydes i gang, og der kommer til at ske rigtig meget i den kommende sæson. Det er derfor vigtigt, at I får følgende oplysninger:

Træning:

Træningen begynder i uge 17 og fortsætter til og med uge 25. Så bliver der sommerferie, og I må selv sørge for at holde spillet i gang. Efter ferien begynder træningen igen i uge 33 og bliver ved til og med uge 39. Der er dog ingen træning på helligdage. Træneren er Jackie. Derudover vil nogle af ungdomsspillerne fungere som hjælpetrænere.

Der vil være træning indenfor følgende tidsrum:

Mandag: kl. 14 – 19

Tirsdag: kl. 14 – 19

Onsdag: kl. 14 – 19

Torsdag: kl. 14 – 19

Når du har tilmeldt dig træningen, vil Jackie sende dig besked om dine træningstidspunkter.

Pris for træning:

Der er mulighed for at vælge:

1 – 2 gange træning om ugen: 500 kr.

3 – 4 gange træning om ugen: 600 kr.

Det årlige kontingent for medlemskab af tennisklubben på 375 kr. skal betales inden tilmelding til træning.

Tilmelding til træning:

Tilmelding til træning skal foregå via fanen ”event” klubbens hjemmeside. Du kan komme dertil ved at trykke her

Aktiviteter i klubben:

I løbet af sommersæsonen vil der være mulighed for at deltage i følgende arrangementer:

22. april: Standerhejsning (kl. 9)

10. maj: Pandekageaften (kl.18.30)

21. juni: Toast og is - aften (kl. 18.30)

Uge 26: Tenniscamp – info@tenniscamp.dk – for nybegyndere

og let øvede

6. september: Hot dog - aften (kl.18.30)

23. september: Klubmesterskab, hvor også Fighterpokalen uddeles og biografbilletter til de af spillerne, der har opnået at spille minimum 20 timer i ”Jagten.

”Jagten” er en aktivitet, der opfordrer alle spillere til få spillet så meget tennis udover træningstimerne som muligt. Hvis man i løbet af hele sommersæsonen får spillet 20 timer eller mere, vinder man et gavekort til en biograf. ”Jagten” begynder ved standerhejsningen. I klubhuset ligger en mappe, hvori man, under sit navn, skal skrive alt, hvad man spiller; både halve og hele timer. Man skal huske at booke baner på klubbens hjemmeside. For klubbens medlemmer er det gratis at spille og for en gæst, som ikke er medlem, koster det 50 kr. i timen. Husk: det er godt at få øvet ind i mellem træningen.

Holdturneringer:

Efter at have spillet i klubben i et stykke tid, vil der være mulighed for at deltage i holdturneringer under SLTU. Vi har i år et hold i U14. Holdspillernes forældre hjælper efter indbyrdes aftale med praktiske i forbindelse med kampene.

Øvrige aktiviteter:

Med hensyn til alle arrangementer får I nærmere besked om tilmelding, betaling m.m.

Hold også øje med tennisklubbens hjemmeside og facebookgruppe. På Facebook har Gilleleje Tennisklub oprettet en gruppe, som man kan blive medlem af. Som medlem kan man løbende følge med i alle små og store begivenheder i klubben, og selv dele oplevelser med andre medlemmer. Brug det endelig.

Spørgsmål til ungdomsudvalget kan sendes til Frank Terp Kjølhede på mail: unge.gillelejetennis@gmail.com

Rigtig god sæson i Gilleleje Tennisklub

Kære forældre

Som forældre bedes I være opmærksomme på, om jeres børn er klædt om til træning. Det er ikke velset at spille i ”almindeligt” tøj. Der ud over bedes I tjekke, at træneren er kommet, når I sætter jeres barn af til træning. Han kan være blevet syg eller forhindret.

Nyheder

Gilleleje Tennis Klub

Østre Allé 30

3250 Gilleleje

E-mail:

formand.gillelejetennis@gmail.com

MobilePay 5014 2982

Bankkonto reg. 6490 konto 2021894